af Mai Bakmand
Hvert år tager 600 danskere deres eget liv, mens cirka 200 mister livet i trafikken. Men du har formentlig talt mere om cykelhjelme end om selvmord med dine børn. Derfor fortæller jeg min historie om min søn og starter samtalen om et vigtigt emne.
Jeg har haft selvmord tæt inde på livet to gange. I 1993 da jeg mistede sin far, var det ikke noget, man talte om, og der var ingen, der opsøgte mig. I 2018 mistede jeg min ene søn på 16 år ved selvmord. Der var 25 år mellem de to selvmord, men jeg oplever stadig usikkerhed hos andre om, hvordan de skal forholde sig til mig.
Jeg vil fortælle om, hvordan du kan møde en sørgende efter et selvmord, for der er kun os, som har oplevet voldsomme tab, til at fortælle, hvordan din reaktion – eller mangel på samme – virker.
Målgruppe: Alle med interesse i at forstå et ubelyst fænomon, herunder pårørende samt potentielt pårørende til selvmord.
Varighed: Ca. 45 minutter + efterfølgende debat.
Jeg har ikke manglet velvilje til at hjælpe, mens Martin levede og led af angst. Vi har været gennem skolens muligheder, det somatiske sygehusvæsen, børne- og ungepsykiatrien, familieafdelingen og Ung i Aarhus for at få hjælp.
I efterrationaliseringens klare lys kan jeg se, at vi ikke altid hjalp Martin. I al vores iver efter at finde ind til ham, gjorde vi nogen gange hans tilstand værre.
Jeg vil fortælle om, hvordan Martin var, hvordan vores hverdag så ud, og hvorfor jeg tror, han traf den ultimative beslutning om at tage sit eget liv som 16-årig i 2018.
Målgruppe: Voksne pårørende samt professionelle, der arbejder med sårbare unge.
Varighed: Ca. 60 minutter + efterfølgende debat.