Fem år senere

Der var en notits i avisen om prøveløsladelsen af de to indkøbere, som havde siddet fængslet siden deres tilståelse af, at de i panik og tumult havde handlet overilet, da de var sikre på, at Malene smittede med en farlig sygdom. Hun havde stået op af vinduet som et rådyr fanget i lyskeglen fra en bil. Handlingslammet og angst. Så havde de to mænd kigget på hinanden, og det var slået klik for dem. De var smittede med den samme angst som hende, og de havde skubbet hende ud ad vinduet.
”Folk vil jo tro, det var selvmord,” havde den ene sagt.
”Ja, der er både hendes forhold til Mikkel, som alle snakker om, og så det, at han er død så pludseligt.”
På en eller anden måde havde den surrealistiske situation fået dem til at retfærdiggøre hændelsen i chokfasen så meget, at de faktisk troede på deres egen dækhistorie.
Astrid gøs ved tanken om, at de to havde gået frit rundt i bygningen i flere dage efter forbrydelsen. Alt havde været så uvirkeligt, og den ekstreme situation havde fået alle til at fokusere på egen overlevelse. Det var virkelig blevet en skelsættende begivenhed, både i hendes eget liv og for hele verdenssamfundet. Først havde fulgt tre år med noget nær økonomisk nedsmeltning, mens alle processer og arbejdsgange var blevet omstillet til ingen elle meget mindre Co2-udledning. Industrier, som ingen havde troet det muligt at omlægge til at være klimavenlige, var blevet tvunget til at tænke nyt. Traktorer og landbrugsmaskiner kørte på el, store dele af markerne var i brug til solenergi. Det hele gik lidt langsommere, men til gengæld havde man formået at holde luftforureningen nede. Flytrafik var faldet drastisk og kødforbruget var raslet ned. Alle kunne huske de fatale uge i 2020, hvor verden måtte lukke sig inde, indtil man havde fundet ud af, at de mange dødsfald hos mænd skyldtes en kombination af luftforurening og et særligt udsat luftvejssystem hos nogle grupper af mænd.
Der var opstået bevægelser, som mente, at man måtte acceptere en vis mængde dødsfald hos de svageste mænd, så verden kunne komme tilbage til sin tidligere høje produktivitet og vækst. Heldigvis havde den ikke fået meget opbakning. Efterhånden havde der bredt sig en accept af, at livet måtte fortsætte på en ny og mere stille måde. De kom ikke længere på rejser i udlandet. Hun havde beholdt sit job, fordi basiskost som brød og grød pludselig var blevet meget populært. Thomas havde måttet gå ledig i et stykke tid efter sin barselsorlov, men var nu endelig kommet i arbejde i en vindmøllevirksomhed. Det havde været en hård tid fyldt med usikkerhed, men nu var de begyndt at tale om at få et barn mere. Det var ellers blevet ret almindeligt kun at få ét barn, eller at få børn meget sent, på grund af hele den usikre situation i efterveerne på den store krise.
Hun åndede luften dybt ned i lungerne, da hun stod udenfor huset sammen med Vilma. Hun cyklede selv til skole nu, hvor hun var i slutningen af 0. klasse. Et barn, som ikke kendte verden før, den blev ændret så dramatisk. Hun var glad og fuld af mod på livet. Hun skulle vokse op uden frygt og angst. Måske havde den forfærdelige tid været nødvendig for at opnå netop dette: At de voksne måtte tage sig sammen til at finde en måde at efterlade verden til den nye generation, så de ikke skulle dø af hverken forurening, stress eller bekymring for, om de gik glip af noget.


0 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *